Velkommen til fodterapeuter

Tidligere i år indgik Danske Fodterapeuter og PKA en pensionsaftale, der gav 1.800 fodterapeuter mulighed for at tegne pension i PKA. Med aftalen får fodterapeuter en attraktiv og fleksibel pensionsløsning med tryghed i arbejdslivet og pensionslivet

Fodterapeuterne er nu del af Pensionskassen for Sundhedsfaglige, der er en af de tre pensionskasser i PKA-samarbejdet. Det blev enstemmigt vedtaget på pensionskassens generalforsamling. Pensionskassen tæller i forvejen bioanalytikere, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt kost- og ernæringsfaglige.

Formanden for Danske fodterapeuter, Tina Christensen, er meget tilfreds med at blive en del af PKA.

”Vi er glade for at træde ind i en pensionsordning, der omfatter andre sundhedspersoner og er skræddersyet til vores behov. Det betyder meget, at pensionsordningen er fleksibel, fordi vi både har selvstændige, privatansatte og overenskomstansatte medlemmer,” siger Tina Christensen.

PKA’s adm. direktør, Peter Damgaard Jensen, er glad for at byde fodterapeuterne vel-kommen.

”Jeg er meget glad for at byde Danske Fodterapeuter og deres medlemmer velkommen i PKA. Vi er klar med en konkurrencedygtig pensionsløsning tilpasset selvstændige, privat-ansatte og overenskomstansatte fodterapeuter”, siger Peter Damgaard Jensen.

De nye medlemmer i PKA-samarbejdet er også en fordel for de nuværende 300.000 medlemmer og deres pensionsordning. Jo flere medlemmer, jo mere robust er PKA, og det giver styrkede muligheder for fortsat at kunne give både nuværende og kommende medlemmer kontante fordele i form af høje afkast, lave omkostninger og en konkurren-cedygtig forrentning af pensionerne.

Fodterapeuter kan starte pensionsordningen fra 1. maj 2017. Læs mere om pensionsløsningen til fodterapeuter.

 

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk