En ratepension er en opsparing, der giver dig mulighed for at få en ekstra udbetaling hver måned i mindst 10 år, når du går på pension.
Så meget kan du indbetale
I 2022 kan du indbetale op til 59.200 kr. i alt på ratepensioner og få fradrag for indbetalingerne.
Se her, hvor meget der er indbetalt til os.
Indbetaler du alene hos os, holder vi øje med, om du har indbetalt mere end du må i år. I tilfælde af at du indbetaler mere end den årlige fradragsgrænse for ratepension, sørger vi automatisk for at sætte de overskydende indbetalinger ind på en livsvarig alderspension, så du stadig får fradrag for hele beløbet.
Skat ved udbetaling
Når din pension bliver udbetalt, beskattes den som personlig indkomst, som når du får løn.