Ny podcast fra PKA – ’Sig det videre’
Kan du lide podcasts med ærlige fortællinger, nyttig viden og tips til hverdagen – fx om din økonomi og pension? Så gør som mange andre medlemmer, og lyt med i PKA’s nye podcast ’Sig det videre’.
Hvad får du i podcasten ’Sig det videre’?
’Sig det videre’ er en podcastserie med dybde, brugbar viden og ærlige fortællinger. Du er i godt selskab med PKA’s pensionsekspert Louise Krog Larsen og spændende gæster i studiet – både medlemmer og eksperter.
Du kan se frem til:
- Personlige samtaler og erfaringer med hverdagens dilemmaer
- Aha-oplevelser om økonomi og pension
- Gode råd, du kan blive inspireret af og har lyst til at sige videre
En podcast, der deler erfaringer
I podcasten ’Sig det videre’ møder du både medlemmer og eksperter, der deler erfaringer, dilemmaer og perspektiver på økonomi og pension.
”Ofte taler vi alt for lidt om pension og økonomi. Men når vi deler erfaringer og råd med hinanden, kan vi gøre en kæmpe forskel – både for os selv og andre,” siger Louise Krog Larsen, pensionsekspert i PKA og vært på podcasten.
Lyt med her
Du finder ’Sig det videre’ i din podcast-app eller her på siden. Vælg et afsnit, få brugbar viden, og lad dig inspirere. Og så håber vi, at du hører noget i podcastserien, som du får lyst til at … sige videre.