
Transparens
Når vi er transparente, giver vi dig indsigt i, hvordan vi bruger dine data og du får overblik over de data, vi har om dig.
Når vi bruger dine data, er det altid i din interesse, så vi kan skabe den bedste oplevelse og give dig en målrettet rådgivning ud fra dine behov. Uanset, om vi kontakter dig fx i e-Boks, på mail eller du ringer til os. Det skal være nemt for dig at få indsigt i, hvad du siger ja til, hvorfor og hvordan dine data bliver opbevaret, hvad de bliver brugt til og ikke mindst, hvad fordelene er for dig. Mange tror faktisk, at vi har flere og mere præcise data, end vi egentlig har.
At vi arbejder med transparens betyder også, at vi er åbne om vores dataetiske principper og at alle, der har en interesse i dem, kan finde og læse dem. Fra 2022 bliver de dataetiske principper også en del af den lovpligtige rapportering til vores bestyrelser.
Priser på forsikringer
I PKA bruger vi meget få personaliserede data om dig til at beregne prisen på dine forsikringer. De data vi bruger, er din alder, størrelsen på din opsparing og på din indbetaling. Hvis du fx får en skade, betyder det noget, hvad der er sparet op på ordningen og hvor meget du indbetaler. Det medfører, at fx alle 30-årige eller alle 40-årige med samme størrelse opsparing, indbetaling og forsikring betaler den samme pris for forsikringerne.
Du kan se, hvad du betaler her.
Dine forsikringer ved sygdom og ved død
• Vi regner på, hvor mange medlemmer vi tror, der skal have udbetalt penge fra forsikringen
• Vi ser på, hvor gammel du er, og hvor stor din opsparing og indbetaling er.
Data til målrettet kommunikation
Her kan du se de data, vi bruger til at målrette kommunikation. Målet er at give dig bedst mulig information og rådgivning om din pensionsordning.








![]() |
Vi bruger cookies |