Pensionsalder – se, hvornår du kan gå på pension og efterløn

Hvis du vil vide mere om, hvornår du kan gå på pension og efterløn, kan du finde svarene her på siden.

Hvornår du kan gå på pension, afhænger blandt andet af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo højere er din folkepensionsalder også. Se din folkepensionsalder i skemaet.

Hvornår kan du få folkepension?

Du kan først få folkepension, når du har ramt din folkepensionsalder – og din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo højere er din folkepensionsalder. Folkepension er samtidig også noget, du skal søge om, før du kan få den. Vil du undersøge, om du opfylder kravene, skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Hvornår kan du gå på efterløn?

Du kan tidligst gå på efterløn, når du har nået din efterlønsalder – typisk tre år før din folkepensionsalder. Din efterlønsalder afhænger af din fødselsdato, og hvor længe du har indbetalt efterlønsbidrag.

Du kan få efterløn, hvis du har betalt bidrag til efterløn over en årrække, og du skal opfylde visse betingelser for at blive godkendt til efterløn. Du skal fx stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor kan du ikke få efterløn, hvis du er stoppet med at arbejde og dermed også er startet med at få udbetalt pension fra din pensionskasse.

Kontakt din a-kasse for at høre mere om efterløn.

Tidligste pensionsudbetalingsalder

Den alder, hvor du tidligst kan få udbetalt din pension fra PKA.

Tjek din pensionsudbetalingsalder:

– Log ind på pka.dk

– Vælg 'Din pensionsordning'

– Vælg 'Din pension'

– Se 'Tidligste udbetaling' under dine pensioner

Kender du din folkepensionsalder?

Skriv din fødselsdato her

Planlæg din pension

Når du nærmer dig din pensionsalder, er det en god idé at begynde at planlægge din pension.

Log ind og se, hvad det betyder i kroner, hvis du går på pension, når du fylder 62, 64 eller 67 år – eller vælger delpension.