Din pension – råd til et godt liv

Din pension skal give dig økonomisk tryghed – fra du stopper med at arbejde og resten af livet. Du har i PKA en pension med høj sikkerhed, god, stabil rente og lave omkostninger.

Din pension i PKA er en arbejdsmarkedspension. Det vil sige, at du får indbetalt til pension som en del af din ansættelse. Det giver dig flere fordele, blandt andet lave omkostninger og en god rente.

Godt forsikret

Med i din pensionsordning har du forsikringer. De dækker dig og din familie, hvis du bliver syg og ikke kan arbejde eller dør før din folkepensionsalder.

I PKA skal du ikke give helbredsoplysninger for at være dækket af forsikringerne.

Ansvarlige investeringer

Din opsparing vokser år for år. Du får et godt afkast samtidig med, at pengene bliver investeret med social, grøn og bæredygtig omtanke. Vores erfaring viser, at langsigtede investeringer, der gør en samfundsmæssig forskel, går hånd i hånd med gode afkast.

Få overblik over din pension

Det er vigtigt, at du altid har mulighed for at se din pension. På den måde kan du blandt andet se, om det er en fordel for dig at samle tidligere pensionsordninger, se hvordan ekstra indbetalinger påvirker din pensionsopsparing og blive klogere på, om du sparer nok op til den dag, du vælger at gå på pension. Alt det, og meget mere, kan du se i din pensionsoversigt, når du logger ind på din profil.

Du får en udbetaling hver måned hele livet

Når du går på pension, får du en udbetaling fra os hver måned resten af dit liv.

Din pension i PKA består i udgangspunktet af:

  • Livsvarig pension
    Du får et beløb hver måned, fra du går på pension og resten af livet. Beløbet består af en skattefri udbetaling, som er en del af din aldersopsparing, og en skattepligtig udbetaling.
  • Engangsbeløb
    Du har som del af din aldersopsparing et beløb til rådighed, som du kan få udbetalt på én gang eller i mindre portioner – mindst 10.000 kr. ad gangen – efterhånden, som du får brug for pengene. Beløbet bliver ikke modregnet i din folkepension.

Se din samlede pension

Din pension i PKA er en del af din samlede pension, som består af tre dele:

  1. Folkepension, andre offentlige pensioner og ATP.
  2. Din arbejdsmarkedspension som du sparer op til gennem dit job.
  3. Private pensioner, som er de penge, du kan vælge at spare op ved siden af.

Spar ekstra op – og få mere frihed

Sparer du nok op til livet, hvor du ikke længere arbejder?

Vi anbefaler, at du har mindst 70-80 % af din løn hver måned, når du går på pension. Det gør det muligt at fortsætte din levestandard, fordi du typisk vil have færre udgifter, når du går på pension. Selv små ekstra beløb gør en stor forskel. Jo tidligere du sparer ekstra op, jo mere får du ud af dine penge. I 2024 får du 8 % i rente på hele din opsparing.

Prøv forskellige beløb i et PKAtjek og se, hvor meget det bliver til.

Saml dine pensioner – og spar penge

Har du pensionsopsparinger andre steder, fx fra tidligere jobs eller i din bank? Så kan det tit betale sig at samle dem i PKA.

Du får bedre overblik over din opsparing, og du betaler kun for administrationsomkostninger ét sted. Vi har nogle af landets laveste omkostninger.

Saml dine pensioner i tre lette trin:

  1. Få overblik over dine pensioner.
  2. Se vores anbefaling, og vælg om du vil samle.
  3. Godkend, og vi klarer resten.