Hvem er webinarerne relevante for?

Vi tilbyder løbende en række webinarer for tillidsrepræsentanter og tillidsvalgte, som klæder dig på til at blive ambassadør for gode råd om pension overfor dine kolleger. Det er blandt andet indenfor emnerne pension og sygdom, begunstigelse, supplerende opsparing og fleksibel tilbagetrækning.

Du kan tilmelde dig vores webinarer, hvis du er tillidsrepræsentant og har kolleger indenfor følgende faggrupper:

  • Bioanalytikere
  • Ergoterapeuter
  • Farmakonomer
  • Fodterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Jordemødre
  • Kontorpersonale
  • Kost og Ernæringsfaglige
  • Lægesekretærer
  • Radiografer
  • Socialpædagoger
  • Socialrådgivere
  • Sygeplejersker 

Hvad lærer du på webinarerne for tillidsrepræsentanter? 

Du vil få større kendskab til pensionsordningen i PKA og det danske pensionssystem. Samtidig får du viden om livssituationer, hvor din kollega bør være særligt opmærksom på pension og forsikring. Det kan fx være, hvis din kollega bliver gift, går på orlov eller får en kritisk sygdom. I sådanne situationer er det vigtigt, at din kollega kender til mulighederne i pensionsordningen i PKA.

Du skal ikke være din kollegas pensionsrådgiver – derfor får du idéer og inspiration til, hvordan du som tillidsrepræsentant sætter pension på dagsordenen på din arbejdsplads. Vi klæder dig på til at blive ambassadør for gode råd om, hvornår din kollega bør tjekke sin pension og evt. kontakte PKA.

Bliv inviteret direkte i din mail

Tilmelder du dig , modtager du invitationer direkte på mail.