Din pension bliver investeret

Vi investerer din pension langsigtet, så du er sikret en god økonomi i seniorlivet. Du får et godt afkast samtidig med, at pengene bliver investeret ansvarligt til gavn for samfundet.

Hver en krone, du og dine kolleger indbetaler, investerer vi så godt som muligt for at sikre, at jeres opsparinger vokser hele livet. Vi spreder investeringerne bredt i forskellige investeringstyper og lande, så vi mindsker risikoen og får et højt afkast, der kan give dig en god, stabil .

Værdi for både dig og samfundet 

I PKA er du en del af et stort investeringsfællesskab. Med en formue på 500 mia. kr. er vi en af landets største investorer og kan investere i projekter, der både sikrer dig en god opsparing og gør en forskel i samfundet.

Vores resultater viser, at investeringer, der gør en samfundsmæssig forskel, kan gå hånd i hånd med gode afkast. 

Sådan investerer vi din pensionsopsparing

Når vi investerer din opsparing, sørger vi for at sprede investeringerne i forskellige investeringstyper og lande.

Vi kombinerer fx investeringer i obligationer, som typisk er forbundet med lav risiko og lavt afkast, med investeringer i børsnoterede aktier, som er kendetegnet ved højere risiko og højere afkast. Indenfor både obligationer og aktier findes variationer med forskellige risikoer og afkast, som indgår i de samlede investeringer.

Ved at sprede investeringerne er der mindre risiko for, at investeringerne samlet set taber værdi. Det er med til, at PKA kan arbejde for at give dig en stabil og forudsigelig pension.

Aktivt ejerskab 

Sammen med andre investorer påvirker vi de selskaber, vi investerer i, så de handler ansvarligt. Det gør vi gennem aktivt ejerskab, som er et centralt værktøj i vores tilgang til investeringer og virksomhedsførelse. Vi udøver aktivt ejerskab gennem aktiviteter som fx overvågning, dialog, stemmeafgivelse, eksklusion fra investeringsuniverset, samarbejde med andre aktionærer og rapportering.

Afkastet de sidste 10 år

Afkast på investeringer går op og ned, og i nogle år giver de endda negative afkast.

Din årlige rente – et resultat af investeringerne   

Den årlige rente, du får på din pensionsopsparing – kontorenten – er baseret på et gennemsnit af flere års afkast på investeringer. Det giver dig flere fordele. Du kender din rente fra år til år, og det bidrager til en stabil og forudsigelig pension.

Har du pensionsopsparing i markedsrente i PKA+?

Hvis du har en pensionsopsparing i markedsrente i PKA+, har du mulighed for at vælge mellem forskellige investeringsprofiler.